Forskerne gennemgik flere tidligere undersøgelser omkring kostfibre og blodtryk (en såkaldt metaanalyse) og konstaterede en sammenhæng mellem et højt indtag af kostfibre og et fald i blodtrykket.
Forskerne kom frem til, at det anbefalede daglige indtag af kostfibre for kvinder med forhøjet blodtryk bør være mere end 28 gram om dagen.
For mænd med forhøjet blodtryk bør det være mere end 38 gram om dagen.
Forskerne konkluderede desuden, at hver ekstra fem gram kostfibre om dagen, vi spiser, ser ud til at at reducere det såkaldt systoliske blodtryk med 2,8 mmHg og det såkaldt diastoliske blodtryk med 2,1 mmHg.
Kostfibrene får bakterierne i tarmene til at producere kortkædede fedtsyrer, som kan forklare den positiv betydning, kostfibre har for vores blodtryk.
Kilde: Hamdi A. Jama, Matthew Snelson, Aletta E. Schutte, Jane Muir and Francine Z. Marques. Recommendations for the Use of Dietary Fiber to Improve Blood Pressure Control. Originally published 8 Apr 2024. https://doi.org/10.1161/ HYPERTENSIONAHA.123.22575Hypertension. 2024;0
Om undersøgelsen fra Monash Universitet: Dietary fibre critical in managing hypertension, international study finds
_____
Kommentar:
Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi dagligt får 25 – 35 gram kostfibre. I Danmark indtager voksne i gennemsnit ca. 22 gram kostfibre dagligt.
Ifølge denne undersøgelse er det nok bedre for kvinder at satse på at få mindst ca. 30 gram kostfibre dagligt og mænd ca. 40 gram dagligt.
En af grundene til, at for mange animalske, meget raffinerede og ultraforarbejdede fødevarer er problematiske er, at de mangler kostfibre.
De sunde vegetabilske fødevarer — frugter, grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter — er blandt andet sunde, fordi de indeholder forskellige kostfibre.
En anden grund til, at fødevarer med kostfibre generelt er sunde, er, at de også er rige på gavnlige plante- og næringsstoffer.